BLWbog

Jeg kan godt selv – en introduktion til Baby-led Weaning

En bog af Patricia DeCosta og Lærke Morell

Hvad er BLW?


Baby-led Weaning (BLW) er en anden måde at introducere mad til vores børn på. BLW opfordrer til nysgerrighed på mad og gør bogstaveligt talt overgangen fra mælk til mad til en leg. Ved at vælge BLW viser du tillid til, at dit barn selv kan og derfor styrker du barnets selvtillid og selvværd. BLW understøtter barnets motoriske udvikling, pirrer hendes naturlige nysgerrighed og følger hendes lyst til at lege.

BLW tager udgangspunkt i barnets behov og udvikling. I korte træk er filosofien bag BLW, at overgangsperioden (tiden hvor barnet udfaser flaske/amning og går over til rigtig mad) er en tid, hvor barnet får lov at smage, føle, lege og eksperimentere med maden i dens naturlige form, uden forventninger og pres fra forældrenes side. Barnet er en integreret del af familiens måltider fra starten, bliver tilbudt familiens mad og vælger selv ud fra måltidet, hvad det vil spise og hvor meget. En positiv introduktion, som kan påvirke barnets madvaner og attitude til mad, resten af livet.


Læs mere om BLW metoden


Om bogen


Baby-led Weaning er et valg om en livsstil for dit barn og din familie.

Bogen viser vej til en stressfri, sjov og sundere introduktion til mad for dit barn.

Den vil give en grundig introduktion til BLW, som berører fordele, udfordringer og praktisk vejledning til forældre, der er nysgerrige på BLW og interesserede i at praktisere det.

Den vil bygge på Patricia DeCostas faglige ekspertise samt evidensbaseret forskning.

Bogen vil opleves både nytænkende og befriende, men bliver med et fast fokus på barnets sundhed, sikkerhed og trivsel. Den vil også give klare råd til, hvornår BLW ikke er en god strategi, som f.eks. hvis barnet er for tidligt født, har motoriske vanskeligheder eller hvis moderen ønsker at skære hurtigt ned på amning.


Bogen udkommer i starten af 2015.


Forfatterne


Patricia DeCosta skriver pt. kandidatspeciale i Human Nutrition på det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Specialet er et delvist sociologisk studie, baseret på interviews med forældre og sundhedsplejersker i Danmark og England, der praktiserer, eller har erfaring med, BLW. Undersøgelsen danner fundamentet for en diskussion om, hvorvidt Baby-led Weaning kan have gavnlige eller uhensigtsmæssig konsekvenser for småbørns sundhed og trivsel.

Patricia har selv praktiseret BLW med sine to døtre på hhv. 2 og 4 år.


Lærke Morell blev introduceret til BLW, da hun selv blev mor i 2013. BLW tiltalte hende og hun har haft stor glæde og mange gode oplevelser ud af, praktisere det med sin søn.

Lærke er uddannet journalist og har skrevet og lavet tv i 17 år. Siden 2008 har hun haft eget firma, hvor hun blandt andet har udviklet og produceret koncepter til formidling med video ved seværdigheder i hele landet, for Østdansk Turisme og Friluftsrådet, samt lavet en markedsføringskampagne for Danida.

Copyright © All Rights Reserved